Flexleasing

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er til dig, der har overskud i økonomien og gerne vil have en veludstyret luksus brugt bil, som har haft en høj nypris og stadig en relativ høj handelspris.

Med flexleasing leaser du en bil uden registreringsafgift. Som en del af leasingydelsen, betaler du registreringsafgift for den periode leasingaftalen løber. På denne måde opnår du en mindre kapitalbinding end ved traditionel bilkøb, hvor du betaler hele registreringsafgiften på 150% på en gang. Fordelen viser sig især ved dyrere biler, hvor man opnår et væsentligt mindre tab på bilen. Ved flexleasing deler man finansieringen op i mindre perioder (typisk 12 måneder) af gangen. Man kan tegne flexleasingaftaler til både private og erhverv.

Fordele ved flexleasing

Der er mange fordele ved flexleasing:

  • Lavere kapitalbinding
  • Større fleksibilitet.
  • Mindre tab, da man ikke afskriver på 150% registreringsafgift.
  • Lavere risiko ved gensalg, bilen er uden afgift og er derfor interessant på andre markedet end kun i Danmark.
  • Ingen KM begrænsning.
  • Du sikrer dig mod mulig kommende regeringstiltag med afgiftnedsættelser.

Din økonomi

Du skal gerne kunne overskue din økonomi ét eller flere år frem i tiden. Det skal du kunne fordi, du skal kunne indestå for restværdien på bilen, efter endt leasing.

Fordelen i flexleasing er økonomien. I langt de fleste tilfælde kan du være billigere kørende i den perfekte bil for dig, end bankernes finansiering. Det er nemlig kun bilens pris uden afgift, der finansieres, og ikke en bil med fuld dansk afgift. Den økonomiske risiko for leasingselskabet og for dig er langt lavere, da leasingselskabet ikke betaler fuld registreringsafgift til SKAT, men derimod en periodisk afgift for at have danske nummerplader på bilen, i et aftalt antal måneder. Samtidig er 1. gangsydelsen maks. 28% af bilens pris uden afgift. Man kan derfor relativt billigt komme ud at køre.

Hos Cars4flex får du en bil som er tilpasset DIN økonomi,

Vi rådgiver dig hele vejen. 

Når din leasing ophører

Der er flere muligheder når din leasingperiode ophører.

  • Forlæng leasingperioden yderligere 12 måneder (Vi anbefaler dette, da du fremover kun afskriver på bilens restværdi og afgiften samt et lille administrationsgebyr. )*
  • Køb bilen med dansk afgift (Cars4flex hjælper med dette)
  • Sælg bilen med eller uden dansk afgift. (Vi hjælper dig gerne med at sælge din bil)

*Fordelen ved at forlænge din leasing periode yderligere 12 mdr. er at man nu bruger den nedskrevne pris på bilen og afgiften. Derudover er der ikke en ny avance til forhandleren, samt diverse stiftelsesomkostninger, udgifter til hjemtransport og indregistrering. Derved får man en væsentlig lavere ydelse i den nye periode.

Restværdien er bilens beregnede pris uden afgift efter endt leasing. Den skal betales til leasingfirmaet uanset om bilen har den forventede restværdi eller ej. Derfor anbefaler vi dels, at man skal kunne overskue sin økonomi et år ud i fremtiden. Derudover skal man kunne sælge sin bil efter endt leasing.

Der er som regel ikke nogen krav fra leasingfirmaet om bilens stand. Det eneste, de interesserer sig for, er restværdien. Derfor er buler og skrammer ikke noget, du får en ekstra regning for. Du kan blot risikere at få en lavere pris for bilen efter endt leasing.

Du kan dog sagtens sælge bilen til en højere pris end restværdien og dermed beholde "overskuddet" selv. Dermed har du haft en glimrende flexleasing periode.

Car4flex hjælper dig gerne i hele denne proces. 

Hvem kan jeg sælge bilen til?

  • I princippet kan du sælge den til alle med et CVR nummer.
  • Du kan sælge bilen på en bilauktion, til en forhandler, et værksted eller til en anden virksomhed.
  • Du kan vælge at sælge bilen uden afgift, og dermed kan du ramme meget bredt, da der er mulighed for andre, at indgå en leasingaftale på din brugte bil.
  • Du kan med fordel sælge bilen til andre lande, da bilen er uden moms og afgift, hvilket gør dine muligheder større.
  • Det er lovmæssigt bestemt, at man ikke kan købe sin leasingbil efter endt leasing.

Hvilke biltyper egner sig til flexleasing?

Som tidligere nævnt kan alle biler flexleases. Det er dog ikke alle, hvor det giver økonomisk mening, da andre alternativer kan være bedre.

Som udgangspunkt anbefales det, at det er relativt dyrere biler med en høj afgift, der flexleases. Ved køb af disse biler med fuld afgift har man erfaringsmæssigt et meget højt værditab. Hvis den samme bil flexleases, får du et langt mindre tab, da der kun afskrives på bilens pris uden afgift.

Vi har et udvalg af biler hos Cars4flex, men hvis ikke den rigtige bil er i blandt finder vi den ti dig.

Ring og hør nærmere tlf. +45 23 23 08 71